You are here
Sprogskolen i San José
I Costa Rica er der mulighed for at tage spanskundervisning i hovedstaden San José. Undervisningen i San José bygger på materiale, der fokuserer på fire sproglige egenskaber: tale, læse, skrive og forstå. Skolen udvikler selv meget af sit materiale, der bl.a. inkluderer diskussioner, rollespil, lytteøvelser, aviser, litteratur og video.
Man kan vælge mellem eneundervisning og holdundervisning, hvor der er max. 5 elever pr. lærer. Undervisningen foregår 4 timer dagligt, 5 dage om ugen, og det sker under ledelse af universitetsuddannede lærere. Skolen gør alt for, at spansk kommunikation skal blive en succes.
Dagligdagssituationer såvel som udtryk inkorporeres tillige i undervisningen. Alt materialet stilles til rådighed på skolen, man skal blot selv medbringe en spansk lommeordbog og noget at skrive med.
Skolen arrangerer desuden et socialt program med bl.a. ekskursioner. Hele opholdet på skolen giver på mange måder indblik i kulturelle, historiske og politiske aspekter af det latinamerikanske liv.



