Jeg vil helt sikkert tage afsted igen en dag. Vayase! Disfrute el país más pura vida del mundo.
- Johanne
Det er en rigtig god måde at komme ud og se verden, gøre en forskel, og møde en masse geniale mennesker!
- Tobias
Bilsa er et fantastisk sted, naturen er super og de folk der arbejder der er utroligt søde og imødekommende
- Heidi

You are here

Vi har rejser for alle

Rejser for unge som ældre

Det er en bred skare af frivillige, der rejser med Nature Tours. Vi vil gerne understrege, at det ikke kun er unge, der kan få glæde af at rejse ud som frivillig. Vi har også familier, der rejser med os, og en stor gruppe af vores frivillige er fra den lidt ældre generation. 

Hvis du er 40, 50, 60, 70 eller derover, er det altså ikke for sent. Du skal blot være ved godt helbred, og når du er rundet de 70, skal du udfylde en helbredserklæring for at blive forsikret. For at rejse med Nature Tours kræver det derudover blot, at du har tiden og lysten. Dette havde Jørgen Nielsen på 70 år, og han har nu været afsted med Nature Tours to gange! Læs en af hans rejseberetninger, der tydeligt viser, hvor stor en betydning hans rejse har haft.

Arbejdet på de forskellige projekter varierer meget og kan tilpasses efter individuelle ønsker og evner. Det er kun skildpaddeprojekterne, vi som udgangspunkt ikke anbefaler til frivillige fra den ældre generation, da arbejdet kan være meget fysisk hårdt, og klimaet og sandet gør arbejdsforholdene svære.

Kontakt os for at høre mere.

Individuelle rejser - sammensæt dit ophold som du vil

De fleste frivillige vælger at tage af sted selv. Både på sprogskole og projekter vil der være god mulighed for at møde andre fra hele verden, og du vil derfor meget sjældent komme til at føle dig alene, selvom du vælger en individuel rejse. En stor fordel ved at rejse selv er, at du ud fra vores program kan sammensætte din rejse fuldstændig som du vil og så længe du vil, og frit vælge blandt alle vores sprogskoler og projekter for at få præcis den rejse, der matcher dine ønsker og behov.

Nature Tours hjælper med at finde en rejsekammerat

For mange af vores frivillige er en rejse med Nature Tours den første store rejse. Derfor synes nogle, at det er rart at have én at dele oplevelsen med. Hvis du ikke selv kan finde en rejseparter kan du skrive til os og fortælle om dine rejseønsker og hvor og hvornår du gerne vil af sted. Herefter slår vi det op på vores hjemmeside og på vores Facebook-side og håber, at vi finder én, der matcher dine ønsker.

Grupperejser - rejs med andre

Hvis du kan lide at rejse sammen i en lille gruppe, kan dette være noget for dig. Nogle frivillige finder selv en gruppe på to eller flere at rejse med, og Nature Tours sørger herefter for at finde et tidspunkt, hvor der er plads til jer alle på sprogskoler og projekter.

Hvis du ikke har selv en gruppe at rejse sammen med, arrangerer Nature Tours grupperejser med faste afrejsedage et par gange om året. Her har Nature Tours sammensat et spændende program bestående af sprogskole og et eller eventuelt to projekter. Vi sørger naturligvis for at arrangere, at gruppen mødes inden I tager af sted, og på den måde kender du allerede nogle andre frivillige hjemmefra. 

Læs mere om grupperejser.

Rejs når det passer dig

Fordi vi arrangerer individuelle rejser, kan du tage afsted, når det passer dig. Vi skal bare bruge en 2-4 uger til at arrangere dit ophold. Derudover afhænger din rejsedato selvfølgelig af, hvornår du kan få en flybillet. Når du rejser med Nature Tours kan du være spontan og tage på rejse, når lysten opstår - eller du kan planlægge din tur til at falde lige netop i de uger eller måneder, du har ferie. Hos Nature Tours finder du den fleksibilitet, der skal til for at skræddersy dit ophold til lige netop dig.

Rejs uanset erfaring og uddannelse

Der er meget få forudsætninger for at tage afsted med Nature Tours. Vi forventer kun, at du er moden, åben overfor en anden kultur, og at du har respekt for det liv, de lokale lever. Du behøver ikke have en bestemt uddannelse eller erfaring inden for et bestemt fag. Det meste af det arbejde, de frivillige udfører på projekterne, kan alle deltage i. Men hvis man f.eks. er uddannet lærer, taler flydende spansk, er håndværker eller udannet inden for naturvidenskab, vil der være en række ekstra muligheder. Læs nærmere herom under de enkelte projekter.

FOTO Julie Helquist

A loader placeholder