Det ændrede mit liv. Det burde være obligatorisk for alle teenagere at blive sendt afsted som mig.
- Alexander
Min værtsfamilie var super god. Her var jeg virkelig en del af familien.
- Tina (Yungilla, Ecuador)
Jeg er så taknemmlig for alle de oplevelser jeg har fået - jeg kan ikke komme i tanke om en bedre måde at udnytte mit sabbatår på.
- Louise

You are here

Grupperejse til Costa Rica

Informationsmøde

Turen starter i april, hvor der vil blive afholdt et informationsmøde (søndag den 15. kl 11), hvor I vil møde hinanden og blive forberedt på jeres tur. I vil blive introduceret til Nature Tours og Verdens Skove, og I vil se billeder fra og høre om Costa Rica, skolen og jeres projekt. Desuden vil I blive forberedt på kulturforskelle og sikkerhedsforanstaltninger, I vil få rejseråd om alt fra penge og pas til pakning af rygsæk - og I vil kunne stille alle de spørgsmål, I måtte have.

Herudover vil I få et introduktionskursus i brug af sociale medier såsom Facebook og blogs samt brug af billedprogrammet Flickr, da vi forventer I rapporterer fra jeres tur undervejs. De kommunikative værktøjer I får med jer, vil helt sikkert komme jer til gode i mange henseender.

Mødet forventes at vare 4-5 timer, og I vil naturligvis få tanket blodsukkeret op undervejs.

Obs: det er obligatorisk at deltage i informationsmødet for at kunne rejse ud.

Ankomst

Når I lander i Costa Rica den 3. maj, vil du og de andre frivillige blive afhentet i lufthavnen og indkvarteret hos værtsfamilier i San José.

Her har I weekenden til at lære byen at kende og komme jer over jeres jetlag.

På sprogskole i San José

Mandag den 7. maj starter undervisningen på sprogskolen. Med mindre flere af jer er på samme spanskniveau og ønsker undervisning sammen, vil I få eneundervisning.

Frem til den 1. juni vil I have base i San Jose, hvor I vil gå I skole mandag til fredag. Weekenderne er til fri afbenyttelse, og her kan I få store natureoplevelser i og omkring byen. Fra San José er det let at komme rundt i landet, da meget offentlig transport har byen som udgangspunkt.

Lørdag den 2. juni, tager I bussen fra San José mod Heliconias. På denne tur får I set noget af Costa Ricas smukke natur. Læs mere her om transporten til projektet.

På projektet Heliconias

Fra søndag den 3. juni til fredag den 29. juni arbejder I på projektet Heliconias. Her bliver I indlogeret på Albergue Heliconias Lodge sammen med andre frivillige.

På dette projekt får I lov at arbejde med mange forskellige opgaver. Arbejdet kan bestå i at lave skilte til stierne i skoven, arbejde i haven omkring Albergue Heliconias Lodge, vedligeholde stier og klargøre centret til besøgende.

Afrejse og hjemkomst

Lørdag den 30. juni foretager I rejsen tilbage til San José. Her har I en overnatning på hotel, som I selv bestiller, hvis ikke der er fly videre samme dag. Vi er gerne behjælpelige med at finde et hotel.

Søndag den 1. juli afgår jeres fly fra San José, og I lander i Danmark den 2. juli, med mindre I har bestit jeres hjemrejsedato til senere. I er meget velkomne til at forlænge jeres tur og rejse videre rundt i Costa Rica eller andre lande efter endt ophold med Nature Tours. Læs mere om, hvordan du kan gøre dette under "Bestil en flybillet" nederst på siden.

Torsdag den 19. juli vil I deltage i et hjemkomstmøde enten i Århus eller København, hvor vi sammen kan evaluere turen og tale om andre muligheder for at deltage i Verdens Skoves frivillige arbejde. Hvis en eller flere ønsker at rejse videre efter deres ophold med Nature Tours, finder vi i fælleskab en ny dato for mødet.

Obs: det er obligatorisk at deltage i hjemkomstmødet.

Samlet pris: 16.640 pr. person

Obs: turen gennemføres som udgangspunkt ved min. fire tilmeldte. Hvis der ved tilmeldingsfristen ikke er fire tilmeldte, vil Nature Tours vurdere, om turen alligevel kan gennemføres, i tilfælde af at de 1-3 tilmeldte ønsker dette.

Turen inkluderer

  • Informationsmøde enten i København eller Århus
  • Afhentning i lufthavn i San José og transport til værtsfamilier
  • Fire ugers eneundervisning i spansk (4 timer dagligt, mandag til fredag)
  • Kost og logi hos værtsfamilier i de dage I går på skole og er på projektet
  • Gouda rejseforsikring fra den 3. maj til 1. juli (kan udvides ved merbetaling)
  • Hjemkomstmøde
  • Medlemskab af Verdens Skove

Turen inkluderer ikke

  • Fly tur/retur til Costa Rica
  • Transport i Danmark
  • Lokal transport i Costa Rica (for undtagelser - se ovenfor)
  • Logi efter den 1. juli (kan tilkøbes)
  • Måltider der ikke indtages under skole- eller projektophold
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Vaccinationer
  • Lommepenge

Hvad skal DU gøre?

Obs: det er vigtigt at understrege, at denne tur ikke er en komplet pakkerejse. Du/I vil selv indimellem komme til at stå for at arrangere din/jeres lokale transport. Dette er dog meget nemt at arrangere, og vi vil naturligvis kunne råde jer på forhånd - og når I først er i Costa Rica, vil I altid kunne bede vores samarbejdspartner om hjælp.

A loader placeholder