Det ændrede mit liv. Det burde være obligatorisk for alle teenagere at blive sendt afsted som mig.
- Alexander
Min værtsfamilie var super god. Her var jeg virkelig en del af familien.
- Tina (Yungilla, Ecuador)
Jeg er så taknemmlig for alle de oplevelser jeg har fået - jeg kan ikke komme i tanke om en bedre måde at udnytte mit sabbatår på.
- Louise

You are here

Grupperejse til Nicaragua

Informationsmøde

Turen starter lørdag den 16. juni kl. 11, hvor der vil blive afholdt et informationsmøde. Her vil I møde hinanden og blive forberedt på jeres tur. I vil blive introduceret til Nature Tours og Verdens Skove, og I vil se billeder fra og høre om Nicaragua, skolen og jeres projekt. Desuden vil I blive forberedt på kulturforskelle og sikkerhedsforanstaltninger. i vil få rejseråd om alt fra penge og pas til pakning af rygsæk - og I vil kunne stille alle de spørgsmål, I måtte have.

Herudover vil I få et introduktionskursus i brug af sociale medier såsom facebook og blogs samt brug af billedprogrammet Flickr, da vi forventer, I rapporterer fra jeres tur undervejs. de kommunikative værktøjer I får med jer, vil helt sikkert komme jer til gode i mange henseender.

Mødet forventes at vare 4-5 timer, og I vil naturligvis få tanket blodsukkeret op undervejs.

Obs: det er obligatorisk at deltage i informationsmødet for at kunne rejse ud

Ankomst

Når I lander i Nicaragua den 5. juli, vil du og de andre frivillige blive afhentet i lufthavnen og blive kørt til Laguna de Apoyo, der ligger i smukke omgivelser ca. 45 min. kørsel fra lufthavnen i Managua.

Her har I weekenden til at lære omgivelserne at kende og komme jer over jeres jetlag.

På sprogskole i laguna de Apoyo

Mandag den 9. juli starter undervisningen på sprogskolen. Medmindre flere af jer er på samme spanskniveau og ønsker undervisning sammen, vil I få eneundervisning.

Frem til den 3. august vil I have base på Laguna de Apoyo, hvor I vil gå i skole mandag - fredag. Om eftermiddagen vil det være muligt at deltage i det frivillige arbejde. Weekenderne er til fri afbenyttelse. Her kan I få store naturoplevelser i området, eksempelvis ved at leje kajakker eller vandre omkring søen. I kan også tage til Granada, som er Nicaraguas ældste by og er en UNESCO-verdenskulturarv. Granada ligger ca. en halv times kørsel fra Laguna de Apoyo.

Lørdag den 4. august vil I blive kørt til lufthavnen i Managua, hvorfra I skal med fly til San Carlos. Fra flyet vil I have en smuk udsigt over Lago de Nicaragua. Når I ankommer til San Carlos, tager I båden til El Castillo - en fantastisk smuk tur på Rio San Juan, hvor man kommer tæt på naturen og ser, hvordan de lokale også bor.

På projektet Rio San Juan

Fra mandag den 6. august til fredag den 31. auguast arbejder I på projektet Rio San Juan. Her bliver I indlogeret hos lokale værtsfamilier.

På dette projekt får I mulighed for at komme ud på et af Verdens Skoves udviklingsprojekter, altså et projekt, der er støttet af danskere. I vil få mulighed for at arbejde i forskellige lokalsamfund og opleve en natur og en kultur, der bestemt er værd at skrive hjem om.

Afrejse og hjemkomst

Lørdag den 1. september foretager I rejsen tilbage til Managua. Her har I en opvernatning på et hotel, som I selv bestiller, hvis ikke der er fly videre samme dag. Vi er gerne behjælpelige med at finde et hotel.

Søndag den 2. september afgår jeres fly fra Managua, så I lander i Danmark den 3. september, med mindre I har bestilt jeres hjemrejsedato til senere. I er meget velkomne til at forlænge jeres tur og rejse videre rundt i Nicaragua eller andre lande efter endt ophold med Nature Tours. Læs mere om hvordan du kan gøre dette under "Bestil en flybillet" nederst på siden.

Torsdag den 20. september vil I deltage i et hjemkomstmøde enten i Aarhus eller København, hvor vi sammen kan evaluere turen og tale om muligheder for at deltage i Verdens Skoves frivillige arbejde. Hvis en eller flere ønsker at rejse videre efter deres ophold med NAture Tours, finder vi i fællesskab en ny dato for mødet.

Obs: det er obligatorisk at deltage i hjemkomstmødet.

Samlet pris: 13.900 kr. pr. pers.

Obs: turen bliver som udgangspunkt gennemført ved min. fire tilmeldte. Hvis der ved tilmeldingsfristen ikke er fire tilmeldte, vil Nature Tours vurdere, om turen alligevel kan gennemføres, i tilfælde af at de 1-3 tilmeldte ønsker dette.

Turen inkluderer

  • Informationsmøde i enten Aarhus eller København
  • Afhentning i lufthavnen i Managua og transport til stationen Laguna de Apoyo
  • Fire ugers eneundervisning i spansk (4 timer dagligt, mandag - fredag)
  • Kost og logi på stationen og værtsfamilier i de dage I går på skole og er på projektet
  • Gauda rejseforsikring fra den 5. juli til 3. september (kan udvides ved merbetaling)
  • Hjemkomstmøde
  • Medlemskab af Verdens Skove

Turen inkluderer ikke

  • Fly tur / retur til Nicaragua
  • Transport i Danmark
  • Lokal transport i Nicaragua (for undtagelser - se ovenfor)
  • Logi efter den 1. september (kan tilkøbes)
  • Måltider der ikke indtages under skole- eller projektophold
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Vaccinationer
  • Lommepenge

Hvad skal DU gøre?

Obs: det er vigtigt at understrege, at denne tur ikke er en komplet pakkerejse. Du/I vil selv indimellem komme til at stå for at arrangere din/jeres lokale transport. Dette er dog meget nemt at arrangere, og vi vil natureligvis kunne råde jer på forhånd - og når I først er i Nicaragua, vil I altid kunne bede vores samarbejdspartnere om hjælp.

 

A loader placeholder