Guatemala er jo helt utrolig!

Saa gik der halvanden maaned paa OSA-projektet i Costa Rica - men det har jeg jo skrevet om dengang. Saa tog jeg til San Jose og moedtes med min veninde fra Hilleroed og vi rejste rundt i landet i 3 uger - fra Stillehavets majaestaetiske strande (Montezuma, Santa Elena, Nicoya-halvoen), over Monteverdes Cloudforest, hvor vi ziplinede og forgaeves proevede at finde quetzal'en, natgaature i junglen, La Fortuna og Arenal, smukke vandfald og til sidst en skoen uge i Puerto Viejo paa det legendariske hostel Rocking J's - det var anden gang jeg var der, og det er nok mit yndlingssted i hele Costa Rica.

Derfra maatte jeg tage afsted med baade mine veninde og med CR (og egentligt ogsaa med min lommekniv, som blev konfiskeret i lufthavnen - ups) og var nu igen paa egen haand. Som plaster paa saaret blev jeg uden grund opgraderet til first class af TACA Airlines paa flyet til Guatemala City, jeg fik serveret sushi, det var en fuldstaendig klar dag og flyet floej saa lavt hele vejen over Nicaragua og Honduras, at jeg kunne se samtlige vulkaner (endda nogle i udbrud), kratere og soeer paa Stillehavskysten. Det var sgu fantastisk. I baggagedroppen havde min slidte, beskidte backpacker-rygsaek endda faaet maerkatet "VIP - 1st priority" - det synes jeg var lidt komisk, isaer da jeg kun havde betalt for helt alm kedelig economy. Men tak tak da.

Jeg blev hentet af en chaffeur i ankomsthallen og koert til Antigua ca. en time derfra. Helt aerligt anede jeg ikke hvad jeg kunne forvente - vidste ikke meget om Guatemala, andet end at det vist var ret uroligt og utrygt, at 40% af befolkningen var Mayaer og Lonely Planets guide til Guatemla var ca. halvt saa stor som den til Costa Rica, paa trods af at Guatemala er ca. dobbelt saa stor som Costa Rica. Troede maaske egentligt at det bedste at min rejse saa bag mig i Costa Rica. Jeg tog bare saa meget fejl.

Aldrig har jeg foelt mig hurtigere hjemme et sted end i Antigua. Byen er gudesmuk for foden af tre kegleformede vulkaner, samtlige gader er brostensbelagte, husene gamle og koloniale i alle regnbuens farver, parkerne mange og indbydende og overalt er der liv (om dog saa turisterne staar faar stoerstedelen heraf), mayakvinder i smukke, farvestraalende klaeder vrimler overalt og moedes ved de store faelles vaskekar hver dag for at snakke og vaske toej. Desuden er klimaet, eller var i hvert fald de 6 uger jeg endte med at bo der fra den 10. december-22.januar, mildt og behageligt - ca. 23 grader om dagen og saa en del koldere om aftenen og natten. Kun to dage mens jeg var der regnede det og var overskyet. Det var altsaa helt skoent. Jeg boede i et smukt hus i kolonistil, super behageligt og overraskende luksurioest (HELT anderledes end i Costa Rica), hos en soed familie. Midt i huset var der en lille, aaben have, ligesom dem man ser i Sydspanien, og balkoner rundet om dem foerte ind til vaerelserne. Skoent sted. Vi var fire studerende der boede der - en amerikaner, en tysker, en schweizer og saa jeg. Efter et par uger kom der 2 danske piger og 3 danske drenge (hvoraf to af drengene, Joe og Peter ogsaa rejser med Verdens Skove og som jeg skal over og vaere frivillige med om lidt paa Arcas i noget tid, foer de saa rejser videre til Osa-projektet i Costa Rica - lille verden!) og boede der ogsaa, og det var super hyggeligt! Der blev spillet fem hundrede i lange baner :) .. Ogsaa skoent at faa talt lidt dansk igen! Utroligt saa hjemme man foeler sig, saa laenge der er andre danskere til stede.

Naa, men det var jo i virkeligheden kun meningen at jeg skulle vaere i Antigua i 1 uge - men det blev altsaa til 6 af to aarsager: 1) Det projekt jeg skulle videre paa, Volunteer Peten, skulle til at lukke - desvaerre! Saa i stedet for at vaere der i to maaneder, besluttede jeg mig for at korte det ned til  lidt under en maaned. Jeg foelte ikke at jeg havde lyst til at bruge saa lang tid paa at vaere med til at "lukke et projekt". Den beslutning har jeg siden vaeret kanon glad for. 2) Jeg var helt bidt af Antigua og havde simpelthen brug for mere tid der.
Saa Elke, Nature Tours samarbejdspartner i Guatemala, hjalp mig med at forlaenge mit sprogskoleophold til 3 uger (havde alligevel brug for det, syntes jeg), og fandt et projekt til mig (ikke et Verdens Skove-projekt) i de efterfoelgende 3 uger. Saa 6 uger i alt. Sprogskolen var ubeklagelig, smukke omgivelser, masser af elever og aktiviteter om eftermiddag - jeg deltog i alt fra en dagstur rundt til masser af de smaa gamle landsbyer op af vulkanen Agua, en eftermiddag i varme kilder samt fodboldturnering (dog som tilskuer - taenkte at det nok var det bedste for alle parter ;)). 
Projektet var et boernehospital for fejlernaerede boern, hvor jeg som (en af mange) frivillige kom og legede med boernene, gav dem mad, skiftede dem, puttede dem, gav dem medicin osv. Mange af dem var usandsynligt smaa og svage af deres alder - fejlernaering er et gigantisk problem i Guatemala, meget stoerre her i lignenede lande med samme BNP, og vi laerte meget om praecis hvorfor og hvordan. Det er meget tankevaekkende, men jeg vil ikke gaa ind i det her. Projektet koerte i hvert fald super og det var skoent at arbejde med boernene. Jeg tog ogsaa et par nattevagter, fra kl 19-7, da det virkelig var her de havde brug for frivillige.

Weekenderne blev brugt paa masser af udflugter vi selv arrangerede - jul holdt jeg med en stor gruppe blandede nationaliteter, de fleste fra sprogskolen, paa Stillehavsstranden Monterrico, med solbadning om dagen og baal og guitar under stjernerne om aftenen. Nytaar tilbragte jeg med en masse soede mennesker ved vulkanensoeen Lago de Atitlan - og guuuud, hvor er det smukt, det sted! Det var en helt uforglemmelig weekend! Derudover tog vi to weekenderne til El Salvador, isaer ved stranden El Tunco (fik desvaerre helt skraekkelig madforgiftning den foerste gang, og maatte koere de 6 timer hjem i minibus liggende i vandret med en spand ved min side - og saa var det endda af mad jeg selv havde lavet. Aner ikke hvad der gik galt, men har en mistanke om at groentsagsolien var for gammel - naa, det hoerer jo altsammen med, og fik som sagt taget revanche senere). Det er saa nemt og billigt selv at arrangere alt med transport osv. fra Antigua, og der er nu ikke noget hyggeligere end at bo i sovesal til 35 kr. pr. nat paa et hostel med stort faelleskoekken og masser af haengekoejer.

Jeg fik desuden et job i Antigua - et rigtigt et, altsaa. Jeg syntes at pengene var ved at slippe lidt op (ALT for tidligt, men havde nu ogsaa gaaet til den i Costa Rica), og fandt en vinbar i centrum hvor de soegte ansatte, og det blev saa mig. Mit job var at skaenke vin og snakke med kunderne paa spansk og engelsk - nemt nok! Mine kollegaer (de fleste guatemaltecoer) var helt kanon soede og vi holder stadig kontakt (en af dem kommer endda og besoeger Danmark til vinter). Det er meget normalt at barerne i Antigua hyrer udenlaendinge for kortere perioder, og fik i hvert fald aldrig nogle problemer over det. Tjente normalloen, dvs. ca. 10 kr. i timen. Men det saa hyggeligt at det er lige foer jeg havde gjort det gratis.

Naa, men morskaben maatte jo ogsaa stoppe paa et tidspunkt, og jeg maatte videre i mit program. Ih, det var kedeligt at sige farvel til dem alle sammen og til Antigua. Savner det stadig. Men var ogsaa klar til at komme videre. Der blev festet lidt for meget i Antigua og mit spanske blev om noget daarligere, da alle snakkede engelsk og dansk.

Saa jeg tog natbussen (efter lige at faa stjaalet min gode gamle Nokia i Guatemla City) til Flores i Peten, og derfra ud til landsbyen San Andres, hvor amerikaneren Matthew leder projektet Volunteer Peten og her har jeg vaeret de sidste 4 uger (naesten). Paa soendag tager jeg videre til Arcas, hvilket jeg glaeder mig til. Men den sidste maaned har ogsaa vaeret en kanon oplevelse. Jeg bor hos den soedeste familie jeg kunne oenske mig, med masser af boern, grise, aender, kalkuner og andet godtfolk rendende rundt i stuen. Forholdende er simple men komfortable og Alicia (vaertsmor) laver fantastisk mad - ingen kan faa ris og boenner til at smage saa godt! Og saa goer det intet at der kuun er koed ca. en gang om ugen. Ingen her taler engelsk, saa er virkelig kommet igen med mit spanske. Jeg er den absolut eneste frivillige overhovedet, hvilket har givet mig en super mulighed for at komme ind under huden paa de lokale. Om morgenen hjaelper jeg enten til i en regnskovspark med stivedligeholdelse, gedepasning, oprydning osv. Faar ogsaa tid til at gaa nogle lange dejlige ture. Ellers bruger jeg formiddagen paa spansk-undervisning hos en privatlaerer, som jeg har faaet et rigtig godt forhold til - kun 20 kr. i timen, saa det er jo til at leve med. Hun er utrolig dygtig og studerer selv paedagogik paa universitetet, og sidste weekend var jeg med hende ud og gaestetale (paa spansk!) foran 55 elever om individualisme og hvordan vi ser paa begrebet i nordeuropa - en helt vild oplevelse.

Om eftermiddagen har jeg faaet frie toejler til at starte mit eget projekt op - og jeg besluttede mig for engelsk-undervisning. Jeg giver privattimer og har godt og vel 8 elever, ca. 4 hver dag. Det har vaeret super sjovt og givende (og proevende!) og det er nogle skoenne unge mennesker jeg har moedt paa den maade. Om lidt har jeg min sidste time med min sidste elev, saa det bliver lidt soergeligt, men jeg har planlagt noget sjovt som afslutning - udover lige en halv times grammatik selvfoelgelig ;).

Hver aften arbejder jeg paa det lokale bibliotek, hvor jeg ogsaa underviser. Det er aabent fra 19-21, og nogle gange er der op mod 200 boern og unge. Saa er jeg lektiehjaelp, laver ordlege paa engelsk, laeser hoejt for de mindste, arrangerer stoledans og er med til flette-vaerksted. Super hyggeligt. Her er et projekt med masser at tage sig til og som ogsaa kraever at man selv er ude og vaere proaktiv og initiativrig. Det er skoent at foele sig nyttig og tiden er godt givet ud, for man kan virkelig maerke hvor glade de bliver for det, de unge! Byen sig selv er ogsaa rigtig hyggelig og det er nok den varmeste velkomst jeg paa noget tidspunkt har faaet. Den ligger smukt paa en bakke med udsigt over Peten-soeen og Flores og Santa Elena paa den anden side. Langs soebredden kan man bade og gaa lange ture. Det er utroligt aergeligt at det hele skal lukke, for det har virkelig vaeret en succes. Sidste weekend tog jeg op til landsbyen El Remate, hvor jeg moedtes med en gruppe danske unge der rejste paa en form for gruppe-tour, og hvoraf jeg kendte to af dem fra Hilleroed. Det var rigtig hyggeligt, vi var ude og ride og zipline bl.a. Men det gik ogsaa op for mig hvor glad jeg er for min beslutning om at rejse alene, for havde aldrig moedt halvdelen af de mennesket eller laert halvt saa meget om kulturen, hvis jeg bare rejste i en gruppe. Jeg nyder min selvstaendighed her - jeg kommer selv omkring med offentlig transport. Det er altsaa bare federe.

Guatemala har taget mig med storm. Og jeg glaeder mig til de sidste 2 maaneder af mit ophold - har snart vaeret afsted i 5 maaneder! Jeg er saa taknemmlig for alle de oplevelser jeg indtil videre har faaet .- jeg kan ikke komme i tanke om end bedre maade at udnytte mit sabbataar paa. Saa er det ligemeget om jeg kommer hjem og har brugt hele min opsparing. Hvad kommer jeg hjem med fra denne rejse, kan ikke goeres op i penge. Jeg har planer om at tag en uge eller to fri til at rejse rundt i til sidst - mangler staidg at se Tikal, Semuc Champey, Rio Dulce og Livingston. Men nu maa vi se hvad det bliver til. Det skriver jeg om i naeste blog indlaeg og saa kommer der ogsaa snart billeder! :)