At bo blandt ara'er og delfiner

Har nu vaeret afsted i en maaned, som paa en og samme tid foeles som et aar og et minut.

Foerst var jeg to uger paa sprogskole i hovedstaden San José og tiden gik simpelthen alt for hurtigt. Jeg boede hos en soed familie bestaaende af en "mama tica" og hendes soen paa 10 aar. Efter mindre end 3 dage havde jeg ok styr paa busserne, som blev min maade at komme rundt paa. Min soede underviser paa skolen gjorde alt for at forberede mig paa baade sproget og kulturen og selvom vi kun var 3 elever i alt gjorde det ikke noget, for alle kender nogen som kender nogen i "frivillig/backpacker-miljoet" og foer jeg vidste af det var jeg del af et kaempe netvaerk af unge rejsende i San José. Foerste weekende var vi nogle stykker der tog til Tamarindo paa Nicoya- halvoen ved Stillehavet, hvor vi havde en helt fantastisk og vanvittig weekend, som bl.a. inkluderede  en svoemmetur i Stillehavet kl 3 om natten.  Weekenden efter tog vi til det aarlige karnival i Limón paa den carribiske kyst. hvor vi endte med at tilbringe fire dage, da vi bagefter tog videre til Puerto Viejo,  hvor vi fandt nogle af de smukkeste strande, jeg nogensinde har set. Karnivalet var en kaempe gadefest med et virvar af farver og liv og aegte carribisk stemning, som jeg blev helt forelsket i. I Puerto Viejo lejede vi cykler og cyklede rundt fra strand til strand, og paa vejen saa vi bl.a. tukaner, broeleaber og dovendyr. Der er ingen tvivl om at jeg skal tilbage til den carribiske kyst snart :)

Efter to vilde uger med meget rejsen rundt var det naermest en lettelse at ankomme til projektet Osa In-Water, efter 8 timers koersel i bus. Jeg blev sat af midt paa en landevej, som jeg fik at vide var Playa Blanca, selvom jeg ikke kunne se noget der mindede om en strand, og saa stod jeg ligesom der og vidste ikke lige hvad nu. Mens jeg stod og ventede paa en form for projektbil eller noget lignende, kom der pludselig en  rasta-fyr cyklende og praesenterede sig som min nye chef, og cyklen som projektets transportmiddel.  Vi gik saa via nogle smaaveje ud til stranden hvor projektet ligger, og sjaeldent har jeg vaeret saa begejstret.    Projektet bestaar af nogle smaa enkle hytter til de frivillige, en "rancho" eller open-air restaurant,  alt sammen lige ned til den smukkeste "wilderness beach". Der bor en tico familie som samarbejder med projektet, og som bl.a. soerger for mad og sengepladser. Doña Cristina, som ejer stedet, har givet mig den varmeste velkomst, og selvom jeg er den eneste frivilige er jeg aldrig  alene, fordi alle hendes 8 boern og alle deres boern  stort set altid er der. Der er et mylder af mennesker og alle har taget fantastisk i mod mig og jeg har foelt mig hjemme fra foerste sekund. Desuden er min chef kanon venlig og god til at give mig arbejdsopgaver. Og saa er maden fantastisk -  doña Cristina kan om nogen faa ris og boenner (som vi faar til hvert maaltid) til at smage fantastisk med masser af groentsager og frisk seafood. Alt forgaar desuden paa spansk, hvilket er super, for det gaar virkelig frem ad med sproget og kommunikationen fungerer rigtig godt, synes jeg. Har studeret spansk i 4 aar, men at bruge det i praksis hver dag, giver altsaa noget helt andet og jeg laerer meget mere her, end jeg nogensinde kunne laere i et klasselokale i Danmark.

 Naturen i omraadet er enestaaende. Alle vegne flyver der roede ara-papegoejer rundt og  uden at anstrenge mig eller bevaege mig vaek fra projektets omraade kan jeg snildt se op mod  20 stykker om dagen. Her den anden dag sad der 4 tukaner i traeet uden for min hytte, der svoemmer delfiner rundt i Golfo Dulce, som stranden ligger ud til, og som kan ses de fleste morgerner, der er green iguanas over det hele og ja - helt utroligt. Desuden er der masser af mangrove i omraadet, hvilket tiltraekker et rigt fulgeliv - vi sejler ofte ud i kayakker, som vi laaner af Doña Cristina, for at sejle langs mangrovens smaa floder.

Saa er der selvfoelgelig ogsaa de dyr man helst vil undgaa. Kan paa staaende fod taelle over 50 myggestik og myrebid paa mine foedder, i foregaars laa der en kaempe Boa Constrictor slange udenfor toilettet og for en uge siden fandt vi en fugleedderkop i hytten, hvor jeg sover. Men det er som om at man mister al sin saedvanlige frygt for kryb naar man er herude, for det er en del af hverdagen og desuden en kaempe oplevelse - isaer slangen som var flere meter lang!

Og ja - saa er der jo arbejdet med havskildpadderne! De foerste par dage brugte vi paa at passe en syg havskildpadde projektet havde fundet, som var syg af en virus. Den skulle havde skiftet vand hver dag, have mad, have indsproejtninger, have oejendraaber og have desinficeret sine saar. De sidste tre ting fik jeg amsvaret for og det var virkelig en vild oplevelse. Desvaerre var den saa syg at den doede efter nogle dage og min chef og jeg fik besked fra hovedkontoret om at dissekrere den for at sende nogle af dens organer til forskning - derfor stod jeg pludselig med hobbykniv og   et par gummihandsker kl 23 om natten, og hev tarme ud af en  havskildpadde! Vildt oplevelse!

Ellers har vi vaeret paa havet en del gange for at fange skildpadder med net, der derefter vejes, maales, der tages blodproever og hudproever, og hvis den ellers har det fint, saettes den fri igen, Hvis ikke, tager vi den med tilbage, som vi gjorde den anden dag med en ung hawksbill, som havde en parasit-infektion. Den er nu kureret og fri igen.

Her i weekenden havde vi besoeg af 20-30 mennesker, inkl et tv-hold og Rainforest Radio, der kom for at se en havskildpadde faa sat en sattelit paa sit skjold, for derefter at blive sat fri, saa dens bevaegelser kan spores. Det var et kaempe event, som tog mange dage at forberede, og nu holder vi den foerste rigtige fridag i over en uge, godt traette i hovede og krop. Men det var kanon med alle menneskerne - super socialt :) Det endte ogsaa med at jeg blev interviewet til Rainforest Radio i 45 min om at vaere frivillig i Costa Rica, og  jeg er ogsaa med i et tv program og havskildpadder, der bliver sendt om et par uger. Vildt!

Ellers  bestaar arbejdet af forskellig vedligeholdelse-arbejde og forbedrelse af projektets omraade - har bl.a. malet to skilte, som forhaabentligt for lov at staa i  mange aar og hver dag gaar jeg tur paa stranden for at samle affald. Projektet er kun lige startet op for nogle uger siden, og som eneste frivillig foeler jeg virkelig at jeg kan bidrage til at forme det for de mange kommende frivillige - der er en super spaendende proces at foelge .

Her en gang i naeste uge, hvor der ikke vil vaere saa meget arbejde, har jeg faaet lov til at tage en 3-dages tur til Corcovado Parque Nacional, som vi ligger meget taet paa og som National Geographic har kaldt "the most biologically intense place on earth" og det glaeder jeg mig meget til! Jeg lejer en guide og forventer at faa nogle enestaaende naturoplevelser, selvom det er svaert at forestille sig at noget kan overgaa det det er at leve hver dag paa en strand omgivet af ara-papegoejer, tukaner og delfiner! Desuden er det stadig hval-saeson i omraadet, saa snart vil jeg tage paa whale-watching.

Naeste begivenhed jeg glaeder mig til er naar FC Koebenhavn skal spille mod et costaricansk hold her snart, og som bliver sendt paa fladskaerm i den lokale bar  - har allerede faaet alle op at koere over det, og selvom jeg nok bliver lidt ensom som fan, kan det kun blve kanon hyggeligt! Ellers bruges aftenerne paa at spille kort, se mexicanske tv-novellas, som familien elsker  at foelge med i, lease og snakke.

Kort sagt, mine oplevelser i Costa Rica er indtil videre usammenligenelige. Jeg kan kun anbefale det! Laegger snart billeder ind herfra, har desvaerre glemt mit kamerakabel denne gang .

¡Pura vida!