You are here
Widecast Playa Platanares / Sombrero
Widecast er en non-profit organisation, der har arbejdet med bæredygtig udvikling siden 1983. Playa Planatares / Sombrero-projektet er et nyopstartet projekt fra 2011, der startede fordi den store leatherback skildpadde nær var forsvundet fra Stillehavskysten.
Projektets hovedformål er at bevare de få steder, hvor skildpadderne år efter år kommer og lægger æg og samtidig beskytte rederne mod sanderosion samt hunde og mennesker, der stjæler æggene.
På projektet arbejder man med patruljering om natten, arbejde i forbindelse med udklækningen og rengøring af stranden. Arbejdet foregår på to forskellige strande: Playa Platanares og Playa Sombrero.
Projektet modtager frivillige hver dag i skildpaddesæsonen fra 1. maj - 28. februar. Det er et forholdsvist lille projekt med plads til kun tre frivillige.





