You are here
Widecast Moin
Widecast er en non-profit organisation, der har arbejdet med bæredygtig udvikling siden 1983. Moin er et af organisationens nyeste projekter, der er startet for at beskytte den store leatherback skildpadde, der kommer ind på strandene og lægger æg.
Projektets hovedformål er at beskytte rederne mod sanderosion og mod hunde og mennesker, der stjæler æggene. Æggene er i flere lande en delikatesse, og i Costa Rica bliver de betragtet som et afrodisiakum (et middel, der fremmer kønsdriften).
På Moin kan man arbejde med nattepatruljering, arbejde i forbindelse med udklækningen og rengøring af stranden.
Projektet modtager kun frivillige i skildpaddernes ynglesæson fra 1. marts til 31. oktober.
Det er ofte muligt også at arbejde med økoturisme og andre truede dyr end skildpadder som f.eks. aber, dovendyr og fugle.





